Niels Steensen

Om Niels Steensens konversion 

     Uddrag af biografien i "423 helgener i troen og kunsten"

      I 1666 kom han til Italien, hvor han i storhertugerne af Toscana fandt trofaste velyndere og venner. På sine rejser havde han stiftet bekendtskab med Nederlandenes religiøse pluralisme. I forening med den udbredte filosofiske relativisme og skepticisme kastede dette ham ud i en langvarig eksistentiel krise, der først blev endelig overvundet med konversionen til den katolske tro i Firenze 1667. Oplevelsen af en Kristi-legemsprocession i Livorno 1666 gav stødet til selvstændige studier af Bibelen og kirkefædrene, og gennem samtaler med ambassadørfrue Lavinia Arnolfini og hendes skriftefader, jesuitten E. Savignani, kom han til at opleve glødende fromhed og solid teologi. Det religiøse gennembrud kom dog i enrum Allesjælesdag den 2. november 1667, mens han ventede på, at Savignani skulle vende tilbage med bøgerne til endnu en diskussionsrunde: „Og skønt der straks frembød sig grunde for mig til med det samme at underkaste sig, forstyrredes dog min sjæl af så mange og forskellige bekymringer, at den bundet af mørkets lænker ligesom afmægtig ikke fandt en ende på sin ulykke, indtil ved aftenstid på allesjælesdag på én gang så mange bevisgrunde og omstændigheder traf sammen, at jeg endelig klart erkendte, at Gud havde taget mig ved hånden og ført mig til sin Kirke, og jeg måtte bekende: „Mine lænker har du løst, Herre!“