onsdag den 30. november 2016

Sankt Andreas


værnehelgen for Skotland. Værnehelgen for fiskere og fiskehandlere, slagtere, rebslagere og minearbejdere.
     Jesus kaldte Andreas som sin første discipel. Efter Jesu død missionerede han ifølge traditionen i Lilleasien i Pontus og Bithynien, på Balkan i Thrakien og i Grækenland i Epirus og Achaia.

     I Achaias hovedstad Patras helbredte han i år 60 statholderen Aegeas hustru Maximilla og omvendte hende til kristendommen. Da Andreas rådede hende til ægteskabelig afholdenhed, så længe hendes mand ikke var døbt, lod statholderen ham nagle til et kors med skrå bjælker (andreaskors).
     I 356 bragtes hans ben til Apostelkirken i Konstantinopel, hvorfra de 1208 blev overført til Amalfi (ved Napoli). Hans hoved kom 1462 til Rom og tilbage til Patras i 1964.

Ikonografi: Som gammel mand med gråt eller hvidt hår, kraftig næse, buskede øjenbryn, med skriftrulle eller bog, med fisk, reb og andreaskorset.

Læs mere i 423 helgener i troen og kunsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar