Thomas af Aquino

Kirkelærer, skolastiker, værnehelgen for dominikanerne, de kristne skoler, især de katolske universiteter, teologer, studenter, boghandlere og blyantfabrikanter; påkaldes mod uvejr.

                      Thomas af Aquino kom til verden som fjerde søn af den langobardiske adelige Landulf af Aquino og den adelige Theodora på det fædrene slot Roccasecca ved Monte Cassino. Som femårig begyndte han sin skolegang som oblat i benediktinerklosteret Monte Cassino, og som fjortenårig studerede han filosofi i Napoli. Her lærte han dominikanerne at kende og indtrådte i ordenen.

                      Thomas blev af ordenen sendt til Bologna for at studere. På vejen derhen overfaldt hans ældre brødre ham og holdt ham fanget, idet familien ikke havde tilladt, at han indtrådte i den relativt nye orden. Da Thomas efter to år stadig ikke var parat til at udtræde af ordenen, frigav brødrene ham igen. Derefter studerede han i Paris, sidst hos Albertus Magnus, som han fulgte til Köln.

                      I 1252 begyndte han at holde egne forelæsninger i Paris, i 1257 blef han professor i teologi. I 1257 forfremmede dominikanerordenen ham til deres hovedprædikant i Italien.

                      Thomas af Aquino forenede Augustins lære med Aristoteles‘ i en filosofisk-teologisk syntese. Han beviste at, tro også har sin betydning ved siden af viden, men at troen hører med til viden, så at teologien følgelig altid står over filosofien. Thomas af Aquino efterlod sig et uhyre stort antal skrifter, fra kommentarer til Bibelen og Aristoteles til kristen moral. Ved siden af kommentarerne er hans hovedværker først og fremmest Summa theologica og Summa contra gentiles. Set under ét anses Thomas af Aquino endnu i dag som den katolske Kirkes mest ansete dogmatiker og som middelalderens med betydningsfulde teolog og filosof.

                      I 1274 blev Thomas syg på vej til koncilet i Lyon og døde i cistercienserabbediet Fossanuova ved Sonnico (sydøst for Rom). Hans ben hviler i domkirken St-Étienne i Toulouse, hans hjerneskal befinder sig i St-Sernin, og i Toulouse, hans højre arm i S. Maria sopra Minerva i Rom.

                      I 1323 blev han helgenkåret og i 1567 ophøjede pave Pius V ham til kirkelærer.

Ikonografi: Som dominikaner med en strålende stjerne på brystet, med bog og pennefjer, en due taler ind i hans øre (tegn på oplysning ved Helligånden) eller flyver ud af hans mund, med en lilje (som doctor angelicus); mens hans beder foran et krucifiks.

 


For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 
Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012