onsdag den 11. december 2013

Damasus I



 Damasus I (ca. 305-384), pave (366-384) var med stor sandsynlighed romer. Man ved kun lidt om de første årtier af hans liv. Hen imod 352 blev Damasus diakon hos pave Liberius (352-366), som han i 355 fulgte i landflygtighed til Thrakien efter stridigheder med arianerne. Men han vendte snart tilbage til Rom og virkede som diakon under modpaven Felix II. Efter at pave Liberius i 358 var vendt tilbage fra landflygtigheden, gik han angrende over til ham igen. Da pave Liberius døde i 366 lod sig Damasus efter voldsomme stridigheder udnævne til pave.
     Han bekæmpede med succes donatisternes, arianernes og andre sekters lære og lod de tidlige kristne martyrgrave restaurere og udsmykke med epigrammer, som han selv havde forfattet. Han overgav arbejdet med at revidere den latinske bibeloversættelse til den hellige Hieronymus.

Damasus‘ ben hviler i Rom i kirken S. Lorenzo in Damaso, som han selv havde bygget.

Ikonografi: Med paveligt dobbeltkors og en kirkemodel eller Vulgata.

 For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar