Martyr, værnehelgen for byen Syrakus, for bønder, kuske, glarmestre,
knivsmede, sadelmagere, polstrere, skræddere, syersker, dørvogtere, pedeller,
kvindelige tjenere, omvandrende handelsmænd, angrende prostituerede, notarer,
advokater, skrivere, forfattere, syge børn og blinde (hendes navn kommer af
lat. lux = lys); påkaldes ved øjenlidelser, halssmerter, infektioner, blødninger
og dysenteri.
Om Lucia (ca.
286-304) har vi kun legender, men hun blev født i Syrakus. Sammen med sin syge
mor besøgte hun den hellige Agathes grav på Sicilien og ved denne lejlighed
viste Agathe sig for hende, helbredte hendes mor og forkyndte Lucia at hun
skulle lide martyrdøden.
Lucia lovede den
hellige Agathe evig kyskhed. Da hun var kommet tilbage til Syrakus, lod hun sig
døbe og sagden nej til at blive gift. Derpå angav hendes brudgom hende som
kristen. Hun blev pint og til sidst halshugget.
Hendes pinsler
blev ledsaget af mange undere. Bøddelknægtene hældte sydende olie over hende,
men Lucia blev ikke forbrændt. Derpå befriede sværdet hende for alle plager.
I det 6.
århundrede blev hendes grav i Luciakatakomben i Syrakus genopdaget; over graven
blev der bygget et ottekantet kapel og en mægtig basilika i det 12. århundrede,
Chiesa di S. Lucia.
Helgenens relikvier kom 1038 til Konstantinopel
og derfra under det 4. korstog (1204) til Venedig, hvor de siden 1860 bliver
æret i kirken SS. Geremia e Lucia.
I det 6. og 7. århundrede skete der en stor
opblomstring af hendes kult. Luciadagen, den 13. december var dengang
midvinterdagen, aftaletermin og skoleårets afslutning. På denne dag fik børnene
små gaver, arbejde med spidse eller skarpe genstande var forbudt I Sverige har
man siden 1780 haft og har stadig den hvidklædte „Lussebrud“ (Luciabrud) med en
krans af brændende kærter på hovedet og i hænderne, og man spisr luciabrød
„Lussekatter“.
Ikonografi: Som
en ung kvinde med lang klædning, med et sværd gennem halsen, med krone eller
bog, dobbeltkors eller palmegren, olielampe eller kærte; ofte bærer hun to øjne
på et fad.
For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar