Johannes evangelist

     Han er også kewndt som teologen Johannes, apostlen Johannes († ca. 100/101), forfatter til Johannesevangeliet. Værnehelgen for teologer, malere og billedhuggere, gravører og litografer, bogtrykkere, bogbindere og boghandlere, papirfabrikanter, skrivere og forfattere, embedsmænd og notarer, sadelmagere og slagtere, vinavlere, lysestøbere og kurvemagere; han bliver påkaldt for at bevare venskaber, ved forgiftninger, brandsår, fodlidelser og epilepsi, mod hagl og for en god høst (vejrhelgen).

     Johannes var søn af den galilæiske fisker Zebedæus (Matt 4,21 og Mark 1,19) og Salome fra Galilæa (Mark 5,40 og Matt 27,56) fra Bethsaida ved Genesarethsøen; han var også fisker og først discipel af Johannes Døberen. Sammen med Peter og sin bror Jakob den Ældre hørte han snart til Jesu nærmeste fortrolige (Gal 2,9). Han var Jesu yndlingsdiscipel, den eneste af de tolv apostle, som fulgte Jesus til korset (Joh 19,26). Kort før sin død på korset havde Jesus betroet ham sin mor Maria (Joh 19,27). Da forfølgelsen af de kristne tog til under Herodes Agrippa I (37-44), så mange tilhængere af den nye lære sig tvunget til at forlade landet. Johannes rejste med Maria til den tolerante by Efesus i Lilleasien, hvor Frelserens mor skal være død mellem år 50 og 54. I Efesus overtog Johannes ledelsen af den allerede ret betydelige kristne menighed. Under kejser Domitian (81-96) blev han landsforvist til øen Patmos (sydvest for Efesus i Ægæerhavet). Her skal han have skrevet Apokalypsen, Johannes‘ Åbenbaring, den sidste bog i det Nye Testamente. Efter Domitians død vendte Johannes igen tilbage til Efesus, skrev det fjerde Evangelium og døde i en høj alder. Helena, Konstantin den Stores mor, lod bygge en kirke over evangelistens grav, som kejser Justinian (527-565) lod erstatte af et meget stort pragtbyggeri, hvis ruiner kan ses endnu i dag.

      Ifølge en udbredt legende æovede den hedenske præst Abdias at lade sig døbe, hvis Johannes var i stand til at tømme et giftbæger, uden at det skadede ham. Præsten lod to dømte mordere prøve drikken – de faldt straks døde om. Johannes velsignede bægeret og tømte det til sidste dråbe. Giften forblev virkningsløs, og Johannes opvækkede begge morderne. Til denne legende blev der i det 12. århundrede knyttet en skik, at man ved afsked tømte et bæger til ære for evangelisten Johannes (Johannes-velsignelsen).

Ikonografi: For det meste som en ung mand sammen med andre. Alene med en palmegren, en ørn, en pennefjer, et bæger, fra hvilket der snor sig en slange, med en kedel fuld af sydende olie; østkirkelige fremstillinger viser ham som olding.

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012