Diakon, den første kristne martyr (protomartyr).
Værnehelgen for ærkebispedømmet Wien, Wiens domkirke
(Stefansdom), for heste, staldknægte, kuske, bødkere, vinkypere, murere,
tømrere, stenhuggere (på grund af hans martyrium), vævere og skræddere;
påkaldes ved hovedpine, sidesting, galde- og blæresten, besættelse og for en
god død.
Stefanus var en af menighedens ivrigste og mest succesrige
prædikanter. Da han en dag prædikede for tilvandrede jøder, begyndte de at strides
og slæbte ham for det høje råd. Stefanus' forsvarstale ramte tilhørerne "i
deres hjerter og [de] skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede
Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre
side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds
højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på
ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres
kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus,
mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med
høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov
han hen" (ApG 7,54-60).
Hans modige
optræden gav anledning til den første forfølgelse af de kristne, som
hovedsaglig var rettet mod den „hellenistiske“ (dvs. uortodokse, græsktalende)
del af urmenigheden.
Stefanus blev
formodentlig begravet i Kafar Gamala, en landsby ikke langt fra Jerusalem.
Præsten Lucianus bragte 415 relikvier af helgenen til Jerusalem, og derfra kom
de til Konstantinopel og 560 til Rom til kirken S. Lorenzo fuori le Mura. Siden
1141 befinder Stefanus‘ venstre hånd sig i det tidligere benediktinerabbedi Zwiefalten
(Kreis Reutlingen, Tyskland), bygget i 1089.
I Ungarn døbte
biskop Pilgrim af Passau ca. 974 den femårige Vajk, søn af fyrsten Géza af
Arpadeslægten med navnet „Stefan“; han regerede senere som Stefan I af Ungarn.
Ikonografi: Som
diakon med palmegren og bog, liggende på tre sten; ofte holder helgenen også
sten i hånden.
For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar