fredag den 17. januar 2014

Antonius, abbed

Eneboer og ørkenfader.

     Værnehelgen for riddere, vævere, sukkerbagere, bønder, kurveflettere og børstemagere, klokkere, svinehyrder, slagtere og gravere. 
     Værnehelgen for husdyr, især svin, nødhjælper under pest, spedalskhed og syfilis, ildebrand og kvægsygdomme. „Munkevæsenets fader“, „ørkenens stjerne“, dæmonuddriver og udvirker af undere.

     Antonius, som blev født i Kome (Ægypten) stammede fra en fornem familie. Da hans forældre døde, skænkede han sin arv til de mange lokale fattige og begyndte livet som eneboer i den omkringliggende ørken. Senere boede han i en klippegrav i Thebais i det øvre Ægypten, hvor utallige kristne sidst i det 3. århundrede, og frem for alt i det 4. århundrede fulgte hans eksempel og slog sig ned i regelrette eneboer-kolonier, som var en forløber for munkevæsenet.
     Omkring Antonius samlede der sig en stadig større kreds af disciple, som priste hans uselviske virke og undergerninger. Da kejser Maximian i 311 begyndte at forfølge de kristne i Ægypten med største grusomhed, tog Antonius til Alexandria for at bistå sine trosfæller dér med trøst og hjælp.
     Da forfølgelserne ebbede ud, vendte han tilbage til ørkenen, hvor antallet af tilhængere hele tiden steg, og hvor syge og nødlidende, præster og biskopper opsøgte ham for at bede om hans hjælp og råd. Herfra førte han en flittig brevveksling med kejser Konstantin den Store, som lod sig døbe kort før sin død
     Antonius døde som 105-årig og hans ben har siden 1491 været opbevaret i sognekirken St. Julien i Arles. Athanasius optegnede ca. 370 Antonius‘ liv. I Østkirken agtede man ham først og fremmest som eneboer og munkefader, i Vesten som udvirker af mirakuløse helbredelser og værnehelgen mod sygdomme og epidemier.
     I Rom bliver husdyr hvert år velsignet foran Antoniuskirken (S. Antonio) fra 17.-25. januar.

Ikonografi: Som eneboer med skæg, som munk med hætte og abbedstav. Som attribut optræder antoniuskorset (T-formet kors), vievandskost, rosenkrans, antoniusklokke, svin. Ofte fremstillet er „den hellige Antonius‘ fristelser“, kampene med dæmonerne, som han var udsat for i ørkenen.
 


For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar