Hilarius af Poitiers

Biskop, kirkelærer, den første latinske hymnedigter og den største dogmatiker før Augustin. Beskytter af Poitiers, La Rochelle og Luçon.

     Hilarius blev formodentlig født i Poitiers, Vestfrankrig. I 345 blev han døbt sammen med sin kone og datter, han blev præst, og allerede fem år senere blev han af folket valgt til biskop af Poitiers. Omkring år 351 mødte Martin af Tours ham og blev hans elev.

     I begyndelsen af hans tid som biskop bredte arianismen sig. Den var ganske vist blevet fordømt i 325 på koncilet i Nikæa, men den overlevede hos de germanske folkeslag, og tiltog i styrke i Gallien.

     Anfører for arianerne var biskop Saturninus af Arles, som med kejser Constantius II‘s hjælp søgte at gennemføre arianismen på synoden i Arles (353). Arianernes hovedmodstander var biskop Hilarius, der samme år reviderede beslutningerne fra Arles på sin egen synode. Men Saturninus gav ikke op og indkaldte 356 til en yderligere synode i Béziers: Beslutningen var at landsforvise biskop Hilarius til Frygien Der skrev Hilarius et værk på 12 bind De Trinitate (Om Treenigheden), hvori han gendrev arianismen. Her i Østen søgte han at udvirke en forståelse mellem de arianske og de katolske biskopper. Herved blev han opfattet som „urostifter“ og blev ca. 360 sendt tilbage til Poitiers. Straks begyndte han den endelige befrielse af Gallien fra arianismen, hvilket han opnåede på synoden i Paris 361 med sin hovedmodstander Saturninus‘ afsættelse.  Hilarius, som var en meget aktiv sjælehyrde, døde i Poitiers.

Hans relikvier opbevares i Paris, Arras, Le Puy, Parma og i flere byer ved den øvre Rhin, hvor han æres endnu i dag. I 1851 ophøjede pave Pius IX den hellige Hilarius til kirkelærer.

Ikonografi: Som biskop med en bog, trædende på slanger eller gennemborende en drage (arianismen) med sin bispestav.

 


For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys 
Udgivet af Katolsk Forlag 2012