Basilius den Store (og Gregor af Nazians)

Basilius den Store (ca. 330-397), ærkebiskop af Caesarea Cappadociae (i dag Kayseri, Tyrkiet), kirkelærer og en af de fire store kirkefædre i det græsk-ortodokse fællesskab. Sammen med sin ven Gregor af Nazianz og hans bror Gregor af Nyssa udgør han de „kappadokiske fædre“.

     Basilius, som var født i Caesarea i Kappadokien, studerede i sin hjemby, i Konstantinopel og i Athen. I Athen lærte han den omtrent jævnaldrende Gregor af Nazianz at kende, som han havde et livslangt venskab med.

     I 356 blev han døbt i Caesarea og rejste derpå gennem Syrien, Palæstina, Ægypten og Mesopotamien for at studere klosterlivet. I 359 gav han sin formue bort og bosatte sig i en ensom egn ved Neocæsarea ved Sortehavet. Der grundlagde han et klosterfællesskab og udarbejdede sammen med Gregor af Nazianz den regel, som endnu i dag gælder for klosterlivet i Østkirken („basiliusregelen“). Dermed blev han „fader for Østkirkens munkeliv“. I 364 forlod han sit kloster, blev præsteviet og engagerede sig i kirkepolitik. I 370 blev han ærkebiskop af Caesarea og metropolit for hele Kappadokien.

      Basilius grundlagde sygehuse og pilgrimshjem, men så sin største opgave i kampen mod arianismen, som han bekæmpede sammen med Gregor af Nazianz, Gregor af Nyssa og andre på koncilet i Konstantinopel, hvor læren om Faderens, Sønnens og Helligåndens  væsensenhed (Treenigheden) satte sig endegyldigt igennem. Basilius døde i sin fødeby Caesarea.

Ikonografi: For det meste med græsk-ortodoks bispedragt med en Helligåndsdue på armen.

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 
Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012