Biskop og ærkebiskop, Nordens apostel, asket, værnehelgen for
bispedømmerne Hamburg, Bremen og København.
Ansgar kaldes også Anscarius eller Oscar. Han blev født i
nærheden af Amiens, han var elev og senere munk i benediktinerklosteret Corbie
i Picardiet. I 823 blev han lærer ved klosterskolen ved abbediet Corvey.
Efter den danske kong Harald Klaks dåb i Ingelheim fik han Ansgar
og en anden munk med sig tilbage til Danmark. Fra 827 missionerede han i
Danmark, hvor de bl.a. byggede kirker i Hedeby og Ribe og den første kristne
skole i Danmark. I 832 blev han Hamburgs første biskop. Pave Gregor IV udnævnte
ham til ærkebiskop og til pavelig legat for Skandinavien. I 845 blev Ansgar
desuden biskop af Bremen, og rejste endnu en gang til Danmark og Sverige. Han overtog
ledelsen af det forenede ærkebispedømme Hamburg-Bremen, men gjorde sig først og
fremmest fortjent ved udbredelsen af kristendommen i Sverige, Jylland og
Slesvig.
Han
døde i Bremen, og has relikvier findes i Hamborg, Breme og i Sankt Ansgars
kirke i København.
Ikonografi: Som
biskop med mitra og stav, med bog og model af kirke.
For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten",
Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar