Polycarp

Polycarp levede fra 70-156. Han var biskop, martyr og regnes blandt de apostoliske fædre.

     Efter hans eget udsagn var han discipel af apostlen Johannes, som ca. år 100 viede ham til biskop af Smyrna.

     Hans brev til de kristne i Filippi i Makedonien er blevet berømt. Polycarp rejste to gange til Rom: I 116 til pavevalget og 155 til forhandlinger med pave Anicetus om bilæggelsen af „påskestriden“ mellem den romerske og de lilleasiatiske kristne menigheder. Der kom dog ingen enighed i stand. Polycarp holdt fast ved den jødiske påskedato (14. nisan). Polycarp benyttede sit ophold i Rom til at føre talrige frafaldne markionitter og valentinianere tilbage til den katolske tro. Efter hans tilbagekomst til sit bispedømme krævede hedningene i Smyrna den gamle mands død.

     I arenaen i Smyrna bekendte han sig den 23. februar til Kristus og skulle straks derefter dø på bålet. Men flammerne skadede ham ikke, og derfor stak man ham ihjel. De kristne i Smyrna besluttede for fremtiden at fejre Polycarps dødsdag som hans fødselsdag. Den udførlige beretning fra 156 om Polycarps martyrium gælder endnu i dag for at være det ældste vidnesbyrd om helgendyrkelsen.

Ikonografi: Som olding med skæg, med krone og palmegren, et sværd foran flammende ild.

 

 

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012