ægtemand (forlovet) til Guds Moder Maria, Jesu plejefar. Værnehelgen for hele
Kirken, for de ordensfællesskaber og broderskaber, som er opkaldt
efter ham, for ægtepar og familier, børn, unge, forældreløse, for jomfruelighed
og kyskhed, for en god død, herberger og gæster på herberger, skovhuggere, tømrere,
snedkere, hjulmagere, arbejdere, håndværkere, ingeniører, ingeniørsoldater,
rejsende, fordrevne, døende og kirkegårdsgravere.
Josef var af
Davids slægt og blev født i Nazareth. Han arbejdede som tømrer og forlovede sig
med den unge Maria. Men formodentlig bliver Josef med urette beskrevet som en
gammel mand. Da hans forlovede blev gravid, ville han skille sig fra hende, da
han tvivlede på hendes troskab. Men en engel forklarede ham i en drøm, at Maria
ved Helligånden, ved Guds kraft, skulle føde en søn. Derfor forblev han hos
Maria i et jomfrueligt ægteskab. År 7
f.Kr. måtte Josef på grund af en folketælling tage til
Bethlehem med den gravide Maria. I Bethlehem fødte Maria den søn, som Josef på
englens bud kaldte „Jesus“.
Med navngivelsen
havde Josef retligt adopteret Jesus og dermed indlemmet ham i Davids kongelige
slægt, som han stammede fra. Derefter flygtede Josef med Maria og Jesusbarnet
til Ægypten, fordi en engel havde advaret ham mod Herodes‘ barnemordere. Efter
Herodes‘ død i år 4 f.Kr.
vendte den hellige familie tilbage til Nazareth, hvor Josef genoptog sit
arbejde som tømrer.
Sammen med den
tolvårige Jesus deltog Josef og Maria i pascha-festen i Jerusalem. Dér
forsvandt Jesus, og de fandt ham først tre dage senere i Templet, hvor han
diskuterede med de skriftkloge. Efter denne rejse omtales Josef ikke mere i
evangelierne. Formodentlig er han død kort derefter.
Mens Østkirken
allerede tidligt ærede Josef, begyndte hans kult i Vesten tidligst i det 6.
århundrede. Pius XII erklærede i 1955 den 1. maj som festdag for „arbejderen
Josef“ – på denne måde fik arbejdets dag sin kristne indvielse.
Ikonografi: Som
en gammel, skægget tømrer, med passende værktøj (økser, sav, vinkelmåler osv.),
bærende Jesusbarnet. Han har ofte en lilje i hånden som tegn på kyskhed eller
en blomstrende stav.
For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar