Frans af Paola

     Francesco blev født den 27. marts 1416 i Paola i Calabrien i Syditalien i en from, men fattig småbondefamilie. Hans forældre Jakob Alexius og Vienna di Fuscaldo fik sønnen efter et mangeårig, barnløst ægteskab på den hellige Frans af Assisis forbøn, og af taknemmelighed opkaldte de drengen efter Frans og lovede ham bort til franciskanerklosteret. Senere fik de to sønner mere. Da Frans var tolv år, bragte de ham til franciskanerkonventualene (Mindrebrødrene) i San Marco i Paola, og der boede og studerede han i et år ifølge det løftet de havde aflagt.

     I klosteret lærte Frans at læse og lagde grundlaget for det asketiske livet han skulle føre så længe han levede. Hans biografer skriver om flere mirakler som skal være sket i den tid, han tilbragte i klosteret.

     Efter et år forlod han klosteret for at tage på valfart til Assisi, Monte Cassino og Rom sammen med sine forældre. Han blev skrækslagen over den luksus og verdslighed han så i Rom. Da han kom tilbage til Paola som femtenårig, begyndte han med forældrenes og Kirkens tilladelse et liv som eremit, først i et afsidesliggende sted på faderens ejendom, og senere i en hule ved byen med udsigt over havet. Her levede han et liv præget af faste og bod.

     Efter fem år i ensomhed og streng askese sluttede to andre sig til ham i 1436. Folk i nabolaget byggede et kapel og tre celler til dem. Senere sluttede flere andre sig til, og der ble bygget en kirke og et kloster i  Cosenza.

     Frans skrev en regel for dem med vægt på bod, ydmyghed og næstekærligt arbejde, og et fjerde klosterløfte om evig faste og afholdenhed fra kød, æg og alle mælkeprodukter. Deres livsform var påfaldende streng, og deres næstekærlighed og askese tiltrak mange.

     Frans' ry og de krav som blev stillet til ham blev snart så store at han måtte grundlægge flere ordenshuse. Kommuniteter voksede op over store dele af Europa. I 1492 bestemte Frans at de skulle kaldes Mindstebrødrene (Minimi Fratres eller bare Minimi) eller Ordo Minimorum (OM eller OMinim) fordi de skulle være de mindste af alle ordensbrødre. Ordenen nåede sit højdepunkt i første halvdel af 1500-tallet, da havde den ca. 450 huse og vidnede om styrken i den katolske reformbevægelse. Ordenen svandt hen fra slutningen af 1700-tallet, og findes nu kun i Italien og Spanien. Nogen steder kaldes de Paulanere efter deres stifter.

Frans blev en levende samvittighed for tyranniske herskere som kong Ferrante (Ferdinand) av Napoli og  Ludvig XI af Frankrig. I 1482 opfordrede konen ham til at komme til sig i Frankrig. Frans af Paola gjorde det på pavens ordre, og han tilbragte resten af sit liv i Frankrig.  På hans forbøn fik dronning Anne af Bourbon, hustru til Peter II, tvillinger, og for Louise af Savoien forkyndte han fødselen af den senere kong Frans I (1515-47). Derfor er han skytshelgen mod ufrugtbarhed og for at få mandlige arvinger.

   Frans tilbragte de sidste tre måneder af sit liv i ensomhed i sin celle, hvor han forberedte sig på døden. Palmesøndag blev han syg, og skærtorsdag samlede han alle brødrene i sakristiet. Han formanede dem til at elske Gud, hinanden og alle mennesker og overholde regelen. Efter at ha skriftet modtog han kommunionen barfodet og med et reb rundt om halsen, noget som er skik i hans orden. Han døde 91 år gammel på langfredag den 2. april 1507 i Pléssis-les-Tours og blev gravlagt der på 2. påskedag.

   Han afbildes gerne i sort ordensdragt med ordet Caritas i en glorie over sig eller på staven, nogen gange svævende over en folkemængde. Han er også afbildet sejlende på sin kappe. Frans Liszts pianostudie St. Frans av Paola går på vandet (over Messinastrædet) er et stykke som spilles ofte den dag i dag.