Raymond af Penyafort

Præst, kanonist, værnehelgen siden 1647 for (kirkerets)jurister.

     Raymond af Penyafort blev født i Villafranca ved Barcelona 1175/80, studerede i Barcelona, hvor han blev præst, fra 1210 i Bologna, hvor han tog en juridisk doktorgrad og blev professor i kirkeret. Han sluttede sig til dominikanerne i 1222 og underviste indtil 1229 på ordenens højere læreanstalt.

     I 1230 blev han kaldt til Rom af pave Gregor IX (1227-1241). På pavens opfordring systematiserede, supplerede og redigerede han ældre samlinger af pavelige dekreter og koncilsbeslutninger. Resultatet af hans arbejde blev i 1234 offentliggjort som en del af kirkeretten. Som sådan var det sammen med kirkerettens andre dele gældende ret i den katolske Kirke indtil 1917. Værket blev sendt til universiteterne i Bologna og Paris med pavens anbefaling om, at det skulle anvendes i undervisningen. Det fulgtes af et værk i 1238 om bodsdisciplin, der blev en autoritativ kilde for skriftefædre.
    
Han vendte tilbage til Spanien, afslog at blive ærkebiskop, men blev fra 1238-1240 ordensgeneral for dominikanerne, hvis konstitutioner han reviderede. Herefter helligede han sig missionsarbejdet blandt muslimer og jøder og grundlagde med det formål institutter i Barcelona og Tunis for studiet af de orientalske sprog. I den forbindelse opfordrede han den hellige Thomas af Aquin til at skrive sin Summa contra gentiles. Han skal have opvækket en død dreng og døde knap 100 år gammel i Barcelona.

Ikonografi: Som dominikaner i ordensdragt, foran et Gudsmoderbillede eventuelt mens han opvækker en død dreng.

 



For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012