Februars helgener

3. Ansgar, bispedømmet Københavns første værnehelgen.(Fejres sidste søndag i januar)
     Blasius, biskop og martyr († 316)
5. Agathe, jomfru og martyr († 251)
6. Paul Miki og lidelsesfæller, martyrer († 1597)
8. Hieronymus Æmiliani, præst († 1537). Eller
     Josephina Bakhita, jomfru († 1947)
10. Scholastica, jomfru († 543)
11. Vor Frue af Lourdes
14. Cyrillus, munk († 869) og Methodius, biskop († 885), værnehelgener for Europa
17. Servitterordenens 7 grundlæggere († 13. årh.)
21. Peter Damian, biskop og kirkelærer († 1072)
22. Apostlen Peters Stol
23. Polycarp, biskop og martyr († 166)

Januars helgener

Januar
 1. Festen for Jomfru Maria, Gudsmoder
 2. Basilius den Store († 379) og Gregor af Nazianz († 390), biskopper og kirkelærere
 6. Hellig tre konger - Herrens åbenbarelse.  (Fejres 1. aøndag i Januar)
 7. Knud Hertug, martyr, († 1131)
 8. Raymond af Penyafort, præst, († 1275)
13. Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)
17. Antonius, abbed († 356)
19. Henrik, biskop og martyr († 1158)
20. Fabian, pave og martyr († 250). Eller Sebastian, martyr († 288)
21. Agnes, jomfru og martyr († ca. 250)
22. Vincent, diakon og martyr († 304)
24. Frans af Sales, biskop og kirkelærer († 1622)
25. Den Hellige Apostel Paulus‘ omvendelse
26. Timoteus og Titus, biskopper
27. Angela Merici, jomfru
28. Thomas af Aquino, præst og kirkelærer († 1274)
31. Johannes Bosco, præst († 1888)


For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 
Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Sankt Andreas

værnehelgen for Skotland. Værnehelgen for fiskere og fiskehandlere, slagtere, rebslagere og minearbejdere.
     Jesus kaldte Andreas som sin første discipel. Efter Jesu død missionerede han ifølge traditionen i Lilleasien i Pontus og Bithynien, på Balkan i Thrakien og i Grækenland i Epirus og Achaia.

     I Achaias hovedstad Patras helbredte han i år 60 statholderen Aegeas hustru Maximilla og omvendte hende til kristendommen. Da Andreas rådede hende til ægteskabelig afholdenhed, så længe hendes mand ikke var døbt, lod statholderen ham nagle til et kors med skrå bjælker (andreaskors).
     I 356 bragtes hans ben til Apostelkirken i Konstantinopel, hvorfra de 1208 blev overført til Amalfi (ved Napoli). Hans hoved kom 1462 til Rom og tilbage til Patras i 1964.

Ikonografi: Som gammel mand med gråt eller hvidt hår, kraftig næse, buskede øjenbryn, med skriftrulle eller bog, med fisk, reb og andreaskorset.

Læs mere i 423 helgener i troen og kunsten

Kasimir

Litauens nationalhelgen, værnehelgen for Polen og Litauen, for ungdommen og Malteserordenen.

     Kasimir blev født i Kraków som tredje barn af 13 og anden søn af Kazimir IV Jagiełło, konge af Polen og storfyrste af Litauen, og Elisabeth af Østrig, datter af hertug Albrecht VI af Habsburg. I 1471 valgte de ungarske stormænd den trettenårige prins til konge af Ungarn, men han kunne ikke hævde sig i forhold til sin modpart Matthias Corvinus.

     Han gav afkald på kronen, hvad der ikke faldt ham svært, da han hellere ville beskæftige sig med åndelige end verdslige ting. I 1481 afslog Kasimir at indgå ægteskab med en datter af kejser Frederik III, da han i mellemtiden havde lovet evig kyskhed. Han døde af tuberkulose i 1484 i Grodno på en rejse til Litauen og blev bisat i domkirken i Vilnius. Leo X helgenkårede den fromme fyrste og støtter af Maria-dyrkelsen.

Ikonografi: Som kongelig prins med krone og scepter, med kostbare smykker og ofte med en palmegren.På billedet har han tre hænder som et symbol på sin store gavmildhed.

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Marts helgener

2. Karl den Gode, martyr († 1127)
4. Casimir († 1483)
    Lucius I, pave og martyr († 254)
7. Perpetua og Felicitas, martyrer († 204)
8. Johannes af Gud, ordensmand († 1550)
9. Francisca af Rom, ordenssøster († 1440)
10. Marie Eugénie Milleret
17. Patrick, biskop († 461)
18. Cyrillus af Jerusalem, biskop og kirkelærer († 386)
19. Josef, Jomfru Marias brudgom
23. Turibius Mogrovejo, biskop († 1606)

Josephina Bakhita

 Jomfru, værnehelgen for Sudan.

     Hun blev født 1869 i Darfur-provinsen i det sydlige Sudan; hendes familie var velstående, og hun havde fem søskende.

     I 1879 blev hun kidnappet af arabiske slavehandlere og blev solgt flere gange. I sin barndom og ungdom var hun udsat for en hårdhændet behandling og kunne ikke huske ret meget fra sin barndom, heller ikke sit navn. Hun blev kaldt „Bakhita“ (den heldige) af kidnapperne. I 1882 blev hun købt på slavemarkedet i Khartoum af en italiensk konsul, som behandlede hende godt. For første gang blev hun ikke straffet fysisk og oplevede fred og til tider glæde, selv om hun længtes efter sin familie. Da konsulen rejste tilbage til Italien, bad Bakhita om at måtte følges med familien, og det fik hun lov til. Hun blev nu overtaget af nogle af familiens venner, som boede i området ved Venedig, hvor hun var i tre år. Da familien i 1888 rejste til det Røde Hav for at drive et hotel, blev deres datter anbragt i en kostskole, drevet af Canossa-søstrene i Venedig, og Bakhita fulgte med. Her lærte Bakhita den kristne Gud at kende som den, hun allerede kendte i sit hjerte, og som havde styrket hende under slaveriet.

     Den 9. januar 1890 blev Bakhita døbt, modtog sin første Kommunion og blev firmet af patriarken af Venedig, kardinal Domenico Agostino. Hendes dåbsnavne var Josephina Margareta Fortunata Maria. Hun erkendte snart et kald til at være ordenssøster og indtrådte 1893 hos Canossa-søstrene og fik ved iklædningen to år senere ordensnavnet Josephina.

     De næste 45 år arbejdede hun som syerske, kok og portner, samt tog sig af de fattige. Hun fik hurtigt et ry for hellighed.  Under Anden Verdenskrig blev hendes helbred forværret, og hun kom til at sidde i rullestol. Også i de sidste år, som var meget præget af sygdom og smerter, var hun et forbillede på næstekærlighed og hellighed. 

     Bakhita døde den 8. februar 1947 i Schio, kendt som „la nostra Madre Moretta“ (vores Sorte Moder). 

     Den hellige Josephina Bakhita er et symbol på tro og enhed for det lidende Sudan. I domkirken i Khartoum er der relikvier af hende.

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Ave Marias forlag har også udgivet en biografi om hende:

"Historien om Bakhita fortalt af hende selv" 2008.

Kyndelmisse

Dagens bønAlmægtige, evige Gud,
på denne dag lod du din Énbårne Søn
blive fremstillet i templet i vor menneskelige natur.
Vi bønfalder din majestæt, at du ligeledes engang
vil lade os blive fremstillet for dig med rene hjerter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn,
som lever og råder med dig i Helligåndens enhed,
Gud, fra evighed til evighed.
Amen.

Simeons lovsang (Nunc dimittis)
Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel. Lukasevangeliet 2,29-32




For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Johannes Paul II

Pave, værnehelgen for verdensungdomsdagene.

     Karol Józef Wojtyła studerede polsk, litteratur og filosofi ved universitetet i Kraków. Efter at den tyske besættelsesmagt i 1939 havde lukket Universitetet, var Karol Wojtyła tvangsarbejder i et stenbrud og på en kemisk fabrik ved Kraków. Under krigen var han aktiv i et undergrundsteater. Fra 1942, studerede han på det hemmelige præsteseminarium, ledet af ærkebiskop Sapieha.

Han blev præsteviet 1. november 1946 og derefter sendt til Rom, hvor han 1948 tog den teologiske doktorgrad på en afhandling om Johannes af Korsets opfattelse af tro.

     Fra 1948-1951 var Wojtyła kapellan i forskellige sogne i Kraków samt kapellan for de universitetsstuderende. I 1953 forsvarede han en doktorafhandling ved Det katolske Universitet i Lublin om katolsk etik og Max Schelers etiske system, hvorpå han blev professor i moralteologi i Kraków og Lublin. 

      I 1958 blev Wojtyła udnævnt til hjælpebiskop i Kraków, i 1964 ærkebiskop samme sted, og kardinal 1967. Sammen med den polske primas, kardinal Wyszyński, stod Wojtyla fast over for den kommunistiske undertrykkelse. Hvor Wyszyński som regel var afvisende over for styret, udviste Wojtyła politisk kløgt. Han deltog i hele 2. Vatikankoncil (1962-1965), hvor han især bidrog til udformningen af konstitutionen Gaudium et Spes (om Kirken i verden af i dag). Fra 1971 virkede han sammen med Wyszyński aktivt for en forsoning mellem polakker og tyskere. 

     Efter pave Johannes Paul I‘s pludselige død valgtes kardinal Wojtyła 16. oktober 1978 som kun 58-årig til hans efterfølger og antog navnet Johannes Paul II. Han blev den første ikke-italienske pave si185 den 1522. I løbet af sit 26 år lange pontifikat (det 3. længste i historien) blev pave Johannes Paul II først og fremmest kendt for sine mange rejser, de mange salig- og helgenkåringer, sin store skriftlige produktivitet og sit utrættelige arbejde for retfærdighed, fred og økumene. 

     Han var på 104 pastorale besøg i udlandet og 146 i Italien. I Rom besøgte han næsten alle 333 sogne. Blandt de 129 lande, han besøgte, var også Danmark, hvor han i 1989 bl.a. fejrede messe på Aasebakken og i Øm. I alt saligkårede han 1.338 personer (herunder i 1988 Niels Steensen) og helgenkårede 482. Paven udsendte 14 encyklikaer og godt 70 andre officielle skrivelser. Hertil kommer flere bøger, bl.a. digtsamlinger.

      Pave Johannes Paul II fremstod som en stærk modstander af den marxistiske ideologi; Solidaritetsbevægelsen i Polen fandt hos ham en støtte og åndelig næring, som i høj grad bidrog til kommunismens fald. Hans første besøg som pave i det kommunistiske Polen i 1979 blev en overvældende folkelig manifestation imod styret.

       Han arbejdede også meget for at forbedre forholdet til de ortodokse („Kirken skal ånde med begge lunger“). Efter de usikre og forandringsfyldte år efter 2. Vatikankoncil søgte Johannes Paul II at konsolidere Kirkens udvikling på Koncilets grund. Blandt de synlige resultater af dette arbejde må nævnes revisionen af kirkeretten (1983), udarbejdelsen af en Verdenskatekismus (1992), revision af messeritualet og den kirkelige kalender (2002), en reorganisering af Den romerske Kurie og fejringen af det store jubelår i 2000 (med over 8 millioner deltagere). Gennem afholdelse af f.eks. et Maria-år, et eukaristisk år og fejringen i 1983 af 1950-året for forløsningen fremmede paven Kirkens åndelige fornyelse. Særlig andagten til Jomfru Maria prægede hans personlige åndelige liv, jvf. hans valgsprog, som er henvendt til Maria: Totus tuus (Helt din). Pavens indsats for kirkelig fornyelse betød dog ikke, at han gav køb på den katolske Kirkes traditionelle selvforståelse som den autentiske Kirke, sådan som også 2. Vatikankoncil havde formuleret det. Også på andre områder, som hele tiden blev debatteret (cølibatet, præventionslæren, nej til præstevielse af kvinder, ægteskabets uopløselighed) fastholdt han med stor styrke den traditionelle lære.

     Pave Johannes Paul II havde en særlig karisma med henblik på at komme i kontakt med mennesker, hvad enten det var flere millioner ved de store messer, eller ganske få ved en privataudiens. Hertil kom hans sproglige talenter og ligefremme facon, som bidrog til at gøre ham meget populær, også i ikke-katolske sammenhænge. Han gjorde en særlig indsats for at komme i kontakt med de unge, idet han 1985 indstiftede Verdensungdomsdagen, som siden har tiltrukket millioner af deltagere. I sine senere år var pave Johannes Paul II i tiltagende grad svækket af sygdom. Siden skudattentatet 13. maj 1981, måtte han gennemgå flere store operationer, fik Parkinsons sygdom og var til sidst næsten ude af stand til at gå og tale.

     Pave Johannes Paul II døde 2. april og blev begravet 8. april 2005, begge dele store mediebegivenheder. Mere end tre millioner pilgrimme tog til Rom i den anledning.Under rekviemsmessen på Peterspladsen lød råbet „Santo subito!“(helgen straks!), som udtrykte en udbredt folkelig forventning om en hurtigt gennemført salig- og helgenkåringsproces. Hans efterfølger, pave Benedikt XVI, dispenserede fra reglen om, at der skal gå mindst fem år fra en persons død, til en proces kan iværksættes. Af de mange indberetninger om bønhørelser og helbredelser på Johannes Paul II‘s forbøn er foreløbig én helbredelse blevet godkendt som et mirakel. Pave Johannes Paul II blev 1. maj 2011 i Rom saligkåret af pave Benedikt XVI og udnævnt til værnehelgen for verdensungdomsdagen.

 Festdag: 22. oktober (hans indsættelsesdag som pave).

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Dionysius - Denis

Dionysius af Paris - vel mest kendt som saint Denis - biskop, martyr, en af de fjorten nødhjælpere, franskmændenes nationalhelgen, Galliens apostel og første biskop af Paris.

Værnehelgen for skytter; påkaldes mod hovedpine, hundebid og syfilis.

Pave Cornelius eller Stefan I sendte Dionysius på missionsarbejde til Gallien, hvor han byggede kirker i Paris, Chartres og andre steder.

I nærheden af Paris led han martyrdøden i 268 sammen med sine fæller Rusticus og Eleutherius. Hans ben bliver æret i de franske kongers gravkapel i klosterkirken St-Denis i Paris. Dette kloster siges at være opført på det sted, hvor den halshuggede Dionysius faldt til jorden.

Ikonografi: Som biskop med sit afhuggede hoved i hænderne.

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Vor Frue af Rosenkransen

Den 7. oktober er årsdagen for søslaget ved Lepanto i det græske øhav den 7. oktober 1571, hvor tyrkerne led et knusende nederlag. Dette gav Pius V anledning til at indføre en liturgisk fest for „Vor Frue af Sejren“, som af hans efterfølger, pave Gregor XIII blev omdøbt til „Vor Frue af Rosenkransen“.

For yderligere oplysninger se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012

Sr. Faustyna

Født 25. august 1905 som det tredje af ti børn. Hendes skolegang varede kun 3 år. Hun var i huset, og fik afslag på at gå i kloster i flere omgange, men blev endelig optaget i Vor Frue af Barmhjertighedens søster i 1924. Hun valgte navnet Maria Faustyna. De næste 13 år var hun beskæftiget som kok, gartner og portner i denne kongregation, hvis opgave er at tage sig af unge kvinder i problemer.
     Hun havde en inderlig kærlighed sakramenterne, især skriftemålet og til Jomfru Maria, og Hun havde et rigt indre liv. Hun havde visioner, som hun nedskrev, det fylder ca. 700 sider og er svært læseligt, på grund af hednes mangelfulde skolekundskaber. 
     Da hendes skrifter først nåede til Rom, blev de stemplet som kætterske, men da Johannes Paul II så dem, krævede han en bedre oversættelse, og en revurdering af dem.
     Denne revurdering viste at det ikke drejede sig om kætteri, tvært imod lyste skrifterne af Guds kærlighed. De blev udgivet under titlen "Guddommelig barmhjertighed i min sjæl".

I 1930erne Fik sr. Faustyna et budskab fra Jesus om at udbrede kendskabet til Guds barmhjertighed overfor alle mennesker hver især og hele menneskeheden.
Jesus bad om at få malet et billede af Ham med inskriptionen "Jezus, ufam tobie" (Jesus, jeg stoler på dig!). På billedet stråler røde og blå stråler ud fra Jesu hjerte som symboler på vandet der renser sjælen, og blodet, der er sjælens liv.
Sr. Faustyna blev bedt om at være et billede på barmhjertighed for andre, om at leve hele sit liv i efterligning af Kristus, som et offer.

Hun døde den 5. oktober 1938 i Kraków i Polen.

Barmhjertighedens søndag fejres hvert år den 2. søndag i påsken. Den blev indført i den universelle kalender i 2000, ved sr. Faustynas helgenkåring. 


Denne helgen er ikke med i bogen: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012.

Frans af Assisi - Solsangen

Almægtige, Allerhøjeste gode Herre.
Din er al pris, lov og ære og alle velsignelser.
Dig alene tilhører det, Herre, og intet menneske
er værdigt til at nævne dig.

Lovet være Du, min Herre, med alle dine skabninger,
især hr. broder Sol, som gør dag og skinner på os
hele dagen; og han er smuk og strålende med stor glans,
om Dig, Allerhøjeste, vidner han.

Lovet være Du, min Herre, for søster Måne og stjernerne;
på himmelen har du skabt dem klare og kostelige og skønne.
Lovet være Du, min Herre, for broder vind og for blæsten,
og for skyet vejr og for klart vejr og for alle vejrlig,
gennem hvilke Du giver næring til Dine skabninger.

Lovet være Du, min Herre, for søster vand,
som er meget nyttig og ydmyg og dyrebar og kysk.
Lovet være Du, min Herre, for broder ild, gennem ham oplyses natten;
og han er smuk og munter, kraftig og stærk.
Lovet være Du, min Herre, for vores søster moder jord,
hun nærer os og leder os og frembringer forskellige frugter
og kulørte blomster og urter.

Lovet være Du, min Herre, for dem, der tilgiver for din kærligheds skyld,
og udholder sygdomme og trængsler.
Salig dem, der udholder det i fred,
for af Dig, Allerhøjeste, vil de blive kronede.

Lovet være Du, min Herre, for vores søster den legemlige død,
hende kan intet levende menneske undfly,
Ve dem, der dør i dødssynd;
velsignet dem, hun finder i Din hellige vilje,
for dem kan den anden død ikke skade.
Lov og velsign min Herre, og tak og tjen Ham med stor ydmyghed.









 

For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", 

Erhard Gorys Udgivet af Katolsk Forlag 2012